Autoriseret Osteopat, MR.O.DK siden 2018, uddannet ved International Academy of Osteopathy.
Uddannet fysioterapeut ved Via University Collage, Holstebro, 2011.
Har gennem arbejde som fysioterapeut og osteopat, erfaring med mange typer af gener, rækkende fra smerter i muskel og skeletapparatet til hovedpine/migræne, gener efter traumer og mange andre. Derudover har jeg erfaring med behandling af mennesker i alle aldre, fra babyer til mennesker sidst i livet.
Som osteopat beskæftiger man sig med hele kroppen, og betragter kroppen som én enhed, hvor gener og restriktioner et sted, kan være årsag til symptomer et andet, ofte fjernt sted.
Osteopati er en manuel behandlingsform som retter sig efter at optimere bevægelighed og funktion af led og muskler, samt bindevævet omkring nerver, blodkar og organer, således man kroppens samlede funktion kan optimeres. Man kan derfor godt opleve at de første behandlinger hos en osteopat rettes mod områder af kroppen som ligger langt væk fra det sted man her sine symptomer og gener.
Da man undersøger og behandler hele kroppen hos osteopaten, kan man derfor forvente spørgsmål og undersøgelse, som rettes mod tidligere sygdom og skader. Det er derfor en god ide at have et overblik over tidligere operationer og eventuelle infektioner af alvorligere karakter – disse kan ligge mange år tilbage, og stadig have relevans.